En fantastisk Tosca-aften i Opera Hedeland

Omkring et halvt hundrede Rotarianer oplevede en spændende, ny opsætning af Puccinis kendte og populære opera, Tosca i flotte udendørskulisser i Opera Hedeland lørdag den 15. august. En aften til fordel for polio-bekæmpelsen.
 
Inden forestillingen blev der spist og hygget. Stemningen var god, hyggelig og forventningsfuld.
 
Opera Hedelands teaterchef Claus Lynge kom rundt og hilste på Rotarianerne og gav et glas champagne.
 
Det var en flot opera-aften i Danmarks største amfiteater. I år fik Rotary 15 procent af prisen til polio-bekæmpelsen.
 
Tak til alle, der deltog – og tak for jeres bidrag til polio-bekæmpelsen.
 
Annette Hansen
Chair END POLIO NOW