Kære rotarianere i Distrikt 1480 

Her kommer en lille appetizer til mit nyhedsbrev 
  • 30. januar - Usynlig til synlig med Peter Ålbæk og Rasmus Egeskjold  
  • 27. februar - ZOOM møde - WHO og UNICEF  
  • 05. marts - Seminar om medlemsudvikling
  • 08. marts - PETS for de kommende præsidenter i Stege      
 
LÆS MEGET MERE INDE I SELVE NYHEDSBREVET 
 
Philip Green, distriktsguvernør 2024-25

Kære rotarianere i Distrikt 1480

MIN REJSE SOM DISTRIKTSGUVERNØR
Distriktet rundt
  • Jeg har nu besøgt alle klubberne i distriktet - en helt fantastisk oplevelse. Det er så givende at møde alle de engagerede klubber, bestyrelser og rotarianere. Der har været medlemsoptageler, sang, deltagelse af lokale vægterklubber og mange andre gode indslag, Jeg er blevet taget utroligt godt imod og jeg håber, at mine indlæg har kunnet bruges ude i klubberne. Der har været en god spørgelyst, og jeg har bragt mange gode ideer med hjem og rundt på turen. Nu skal foråret så bruges til at bearbejde alle disse indtryk og forhåbentlig være med til, at vi på forskellige områder kan sætte de nye ideer og ændringer i søen.
     
  • Den øvrige del af rejsen er også
  • At holde Guvernørgruppemøder og Distriktsrådsmøder – her behandler vi sager, der er kommet ind fra rotarianere og klubber, samt drøfter hvad vi skal beskæftige os med.
    guvernørgruppemøderne er der en super konstruktiv stemning, hvor vi kommer vidt omkring og vender alle genvordigheder, der nu engang kommer op i et distrikt med 37 klubber og 1278 medlemmer. 

     
  • At deltage på møder i Rotary Danmark. Det vil sige at guvernøren har sæde i Rotary Danmarks bestyrelse, Hjælpefonden, RDU (Rotary Danmarks Ungdomsudveksling).
     
  • Tværgående møder med mine 4 distriktskolleger – et samarbejde jeg sætter rigtig meget pris på og vægter højt – et forum, hvor tanker, ideer og problemer flyder frit rundt, og man får igen på en utrolig behagelig men også konstruktiv måde. Her skydes også en del af ”mine gode ideer” ned.  
  • Seminarer og møder på vej i det nye år
  • NOVO NORDISK - SUSÅ Rotary Klub - 20. januar 2025 – kl. 18:30 hos VKST i Sorø
    Det var et fantastisk flot arrangement - over 200 mødte frem til en veloplagt foredragsholder Senior Vice President fra Novo Nordisk – Michael Hallgren.
    Dette møde er endnu et i rækken af forrygende foredrag som vores Suså Rotary Klub afholder og har afholdt de senere år. Et meget flot arbejde af Rotary klubben – stor ros for dette.
      
  • MEDLEMS- og PR/BRANDING SEMINAR - Torsdag 30. JANUAR
    Vi bliver over 70 tilhører på torsdag til besøg af selveste Peter Aalbæk. Ålen vil inspirere os om hvordan man gør sig synlige.
    Rasmus Egeskjold fra Zonen vil også komme med gode ideer til at skabe synlighed. 

     
  • ERHVERVSKONFERENCE i D1480 – NY DATO for erhvervsseminaret - Tirsdag 18. marts på ZBC i Næstved
    På denne aften skal vi høre mere om vores kommende regionssammenlægning. Vi skal ikke tale sundhed, men primært erhvervsvilkår og infrastruktur.
    I kan forvente eksperter, der vil fortælle om deres syn på fremtiden for en samlet region.
    Bliver det godt for os i Region Sjælland – Hvad skal vi passe på – Hvilke fordele og ulemper er der ved en sammenlægning – Altså en aften hvor vi skærper synet på erhvervsvilkårene i vores region. Alle erhvervsaktive - Der kommer meget mere om denne aften – glæd jer. 
 ClubRunner - Status 
  • Ja, der er sket rigtig meget. Den gamle hjemmeside er lukket ned. Jeg udsender dette nyhedsbrev via den nye ClubRunner hjemmeside. Så sent som i går kunne jeg med stor glæde se, at nu er næsten alt på dansk på hjemmesiden, der mangler dog stadig en del på App'en, men det skal nok komme.  
  • Den nye side giver virkelig mange muligheder, men selvfølgelig også nogle begrænsninger. Det er et standardsystem, så vi får ikke alt med os over i den nye version, men så får vi så meget mere. 
  • Vores 2 DICO’er gør et kæmpe arbejde morgen, middag og aften. Hvordan kan vi hjælpe dem?
    Det kan vi ved konstruktiv kritik, så når I skriver, at det og det ikke virker, så angiv gerne hvis I har en god ide til løsningen.  

     
  • Kontakt Claus og Lars på dico1480@rotary.dk med ideer og udfordringer. 
 
  END POLIO
 
Det går ikke som vi alle håbet, forrige år, da jeg var på ASSEMBLY - guvernørskole, var der kun 9 tilfælde registreret, men nu er der i år indtil dato 92 registrerede tilfælde i Afghanistan og Pakistan. Der har yderligere været 2 tilfælde i Gaza området, hvor en hel fantastisk indsats fik sat en prop i hullet. Man vaccinerede over 90% af over 600.000 børn på en måned.
Men nej, vores forhåbninger om at lukke ned for END Polio i 2026, ser ud til at have længere udsigter. Hvad gør vi så – Ja, vi fortsætter da det utrættelige arbejde, som vores END POLIO rotarianere gør. Her i distriktet står PDG Annette Hansen i spidsen for at sælge tulipaner, sælge kuglepenne og anvise hvordan vi kan gøre mere. Julegaven til dem der har alt kan være at man donerer poliovacciner – dette kommer der mere omkring.
Kontakt PDG Annette Hansen på dg1480-2223@rotary.dk – Mobil: 4636 2702 for at høre mere om hvordan man donerer eller aftale et foredrag om END POLIO ude i din klub. Annette er klar – Er du?         
 
 
RLI i distrikt 1480  
  • RLI 13 - Vi er igang Modul 2 kører 22. februar og 3. modul 22. marts 
      
  • RLI Graduate på Fjelsted Kro kører igen i efteråret 07-08. november    
 
RYLA i Holbæk – Fredag 6-8 juni 2025 
RYLA betyder Rotary Youth Leadership Award, og RYLA er Rotarys program til at hjælpe unge mennesker med at udvikle deres lederevner og styrke selvtilliden. Dette sker i praksis gennem et intensivt ledertræningskursus for unge mennesker i alderen 20 til 30 år. RYLA-seminarer tilrettelægges og gennemføres under ansvar af rotarianere med forretningsmæssig og professionel baggrund, og varer normalt 3 dage i form af et internatkursus fra fredag til søndag. Ved at deltage i et RYLA-seminar opnås følgende:
  • Gennem intensive ledertræningsprogrammer udvikles nye sider af de unges personlighed i samvær med andre unge i en aktiv og positiv atmosfære
  • Udforskes nye karriereområder ved diskussioner med andre unge potentielle ledere og engagerede undervisere
  • Udbygge netværket til andre beslutningstagere, undervisere og rotarianere
     
Så er vi ved at være på plads med hensyn til afvikling af RYLA. Det bliver som sædvanligt i Holbæk. Sømarinestationen er solgt, så der er fundet et nyt sted at afholde RYLA.

Kender du en ung i alderen 20-30, der kunne have godt af en sådan forlænget weekend, så kontakt:
Chair for RYLA – Preben Hall, Holbæk Rotary Klub på phnordtank@yahoo.com eller mobil 2465 4999      
Se vedlagte fil om RYLA  
  • Ny GUVERNØR i 2027-28 - Vi skal have valgt en ny guvernør for året 2027-28. Er du interesseret eller kender en i din klub, der kunne være et emne, så læs nærmere i det stillingsopslag, der udsendes.  
  • Vi mangler en AG’er i Mini Distrikt 6. Vi har tidligere udsendt stillingsopslaget, som fremsendes igen.
 
Verdenstemaet – The Magic of ROTARY
 
The Magic of Rotary er vores verdens tema i år og sikke da et magisk år. Her i distriktet er det ren magi, at se og opleve alle de skønne fællesskaber i vores klubber – se den magiske energi, der er på vores seminarer – mærk magien i Rotary og hvordan gør man så det.  
 
Når vi har noget, vi skal lære af hinanden, noget vigtigt vi minder hinanden om, tror jeg at det magiske sker, fordi vi tillader det. Jeg tror på, at vi alle har adgang til en dybere kontakt til os selv, hinanden og universet, – vi skal bare give det lov til at ske og lade magien opstå helt af sig selv. Lad nu det magiske i Rotary ske
 
 Tak for denne gang

Philip Green, distriktsguvernør 2024-25